Hop til sidens indhold
Nordic Marina Capital
Investeringstrategi

Vores tilgang

I Nordic Marine Capital investerer vi agnostisk og opportunistisk, men altid ud fra den tilgang, at vi skal kunne forstå jeres forretning, og vi skal kunne gøre en reel, operationel forskel, når vi indtræder som investor.

Her kan du se, hvem vi leder efter – og hvordan vi arbejder, når vi træder ind i en virksomhed.

Vores investeringsstrategi skal ikke ses som en ufravigelig kravsspecifikation – mere som rettesnor for den ideelle investering. Vi dispenserer fra strategien, hvis der er gode, og tungtvejende, argumenter for det.

Hvad vi gør

Der hvor vi gør størst forskel

Vi investerer i etablerede danske virksomheder med 10-49 ansatte og en omsætning op mod 10 mio. EUR. De er typisk ejerledede, og de er som regel nået til et punkt, hvor næste skridt kræver mere, end ejerkredsen selv kan ligge i virksomheden – kapital, kompetencer eller tid. Ofte alle tre.

Vi investerer 5–25 mio. kr. per case, altid som egenkapital.

Vi kan investere bredt, men vi er skarpest der, hvor vi selv har stået i det:

  • Maritime brance
    Det er vores egen branche gennem mange år - netværk, kunder og markedsforståelse følger med.
  • B2B:
    Vores erfaring ligger i salg til professionelle kunder, ikke til forbrugere.
  • Produktion og egne fysiske produkter: 
    Vi ved, hvad der skal til for at få en vare ud ad døren i tide og til den rigtige pris.
  • Internationalt salg (eller potentialet for det):
    Eksport er dér, vi historisk har flyttet mest for de virksomheder, vi har været inde i.

Vi går også gerne ind i en turn-around eller ved et management buy-out.

Hvad vi ikke gør

Vi er bevidste om hvad vi ikke leder efter;

  • Vi investerer ikke i pre-revenue:
    Der skal være proof of business — omsætning, kunder og en forretningsmodel, der beviseligt virker
  • Vi finansierer ikke produktudvikling alene:
    Er der ikke en bæredygtig forretning at bygge videre på, er vi de forkerte at gå til.
  • Vi går ikke ind i 50/50-konstruktioner:
    Vi investerer både i majoritet og minoritet, men det skal fra start være klart, hvem der har den afgørende stemme, hvis ejerne bliver uenige. Investerer vi som minoritet, aftaler vi til gengæld stærke rettigheder fra begyndelsen: bestyrelsesplads, løbende rapportering og klare exit-muligheder.
  • Vi kautionerer ikke for virksomhedens lån:
    Vi går ind med kapital og arbejde — ikke med garantier.
- Hvem investerer vi i?

Virksomheder, hvor vi reelt rykker nålen

Vi leder efter etablerede virksomheder med et uforløst potentiale — hvor kapital, kompetencer og operationel erfaring tilsammen kan løfte forretningen til næste niveau.

Derfor har vi maksimalt 3–5 aktive investeringer ad gangen. Det er et bevidst valg, som sikrer et højt engagement i hver enkelt virksomhed.

FIG. 01 – RETNING, FOKUS OG NÆSTE SKRIDT
- Investeringskriterier

Det er en fordel, hvis I kan nikke genkendende til følgende

Fem pejlemærker, vi vurderer en mulig investering ud fra.

De er retningsgivende - ikke et facitark

Der er allerede salg

I har betalende kunder og en forretningsmodel, der virker. Vi investerer ikke i pre-revenue, og vi finansierer ikke produktudvikling, hvis der ikke er en forretning at bygge den på.

Egne fysiske produkter

Vi foretrækker virksomheder med håndgribelige – og gerne nyskabende – produkter, der løser et konkret problem bedre end alternativerne. Patenter og varemærker er et plus, men ikke et krav.

Vi kan forstå, hvordan I tjener penge

Vi skal kunne afkode jeres marked, jeres kunder og jeres indtjening. Kan vi ikke det, kan vi ikke bidrage med reel værdi – og så er vi de forkerte, uanset hvor god forretningen er.

Internationalt salg – eller potentialet for det

Eksport er dér, vi historisk har flyttet mest. Sælger I allerede ud af Danmark, kan vi hjælpe med at gøre det hurtigere og mere systematisk. Gør I ikke, men kan produktet bære det, er det ofte den største enkeltstående mulighed i forretningen.

Et næste skridt, I ikke kan tage alene

Kapital er sjældent den eneste mangel. Er den reelle flaskehals også sparring, kommerciel kraft eller ledelse, kan vi hjælpe med at gøre en forskel.

En ejerkreds, der vil have en medejer

Det pejlemærke, der oftest afgør en sag. Vi skal være enige med jer om, hvad virksomhedens udfordringer er – og I skal ville have en medejer, der siger sin mening, ikke kun en, der stiller kapital til rådighed.

Uforløst potentiale

I har en etableret base, men mangler sparring, kapital og operationelle kræfter til at tage det
næste store spring. Det er præcis dér, vi kan gøre en forskel.

- Sådan arbejder vi i hverdagen

Vi er sparringspartnere for ledelsen – ikke kontrollanter, der holder øje med en investering. Men vi er heller ikke stille ejere. Her er, hvad det konkret betyder.

De første måneder

Vi begynder altid med at lægge en strategiplan sammen med ledelsen. Ikke et dokument til skuffen, men få prioriterede initiativer, en tidslinje og et klart billede af, hvem der gør hvad. Ledelsen skal kunne eksekvere ud fra den, når vi ikke er i huset.

Samtidig aftaler vi rapporteringen: hvilke tal, hvor ofte, og hvad de skal bruges til. Det lyder som administration, men det er det modsatte. Et kommercielt mindset i en organisation begynder med, hvad ledelsen måler på – og hvad den derfor taler om hver måned.

Vi lægger også vores exit-forventning på bordet med det samme: hvordan og hvornår vi ser den for os. Ikke for at sætte en dato, men for at ejerkredsen ved, hvad de går ind til. Vi investerer egne midler og har ingen fondslevetid, der tvinger et salg frem – netop derfor kan vi tale åbent om det fra dag ét.

- Tre faste principper

Tre simple greb der gør en verden til forskel

Vi arbejder ikke for den korte gevinst. Vi investerer egne midler, og der er derfor ingen fond, der udløber, og ingen investorer, der skal have deres penge tilbage inden for en frist. Kan vi blive ved med at skabe værdi, kan vi blive ved med at være ejere.

Herunder er der tre greb, som vi altid gør brug af for at sikre det bedst mulige samarbejde – og for at sikre, at vi sammen har et langsigtet perspektiv.

En strategiplan, ledelsen selv kan eksekvere

Vækst kræver retning, men den kræver også ejerskab. Planen bliver lagt sammen med ledelsen, ikke leveret til den. Vi udfordrer undervejs — og vi skriver ikke under på en investering, før vi og ledelsen ser ens på, hvad virksomhedens største udfordringer er.

Rapportering

Vi vil ikke kun se, hvad der skete sidste måned. Vi vil se pipeline, ordreindgang, dækningsgrader og de få tal, der afgør, om strategien er på sporet. Det er også vores måde at være aktive uden at sidde i vejen for driften.

En plan for nøglepersonerne

Vi laver altid en successionsplan for ledelsen og de øvrige nøglepersoner. I mindre virksomheder ligger den største enkeltrisiko næsten altid hos en eller to mennesker. Det er en ubehagelig samtale at tage, og det er præcis derfor, den sjældent bliver taget.

- Kontakt

Er vi det rette match for jeres virksomhed?

Vi har den dybeste respekt for det, I har bygget op, og de arbejdspladser I har skabt. Når vi indgår et partnerskab, insisterer vi på at udarbejde en klar og ambitiøs strategiplan sammen med jer — og derefter ruller vi ærmerne op.

Vi sparrer om alt fra optimering af produktionsprocesser og kvalitetssikring til kommercialisering og eksport. Derudover åbner vi vores personlige netværk de steder, hvor det kan skabe genveje til vækst for jeres forretning.