Hop til sidens indhold
Nordic Marina Capital
- Portefølje

ST Logistics leverer rekordår med markant vækst og europæisk ekspansion

ST Logistics A/S har aflagt årsrapport for 2025 – og det blev et rekordår på alle parametre. Selskabet, der er systemintegrator inden for robotautomation og førende på AMR-gulvrobotter i Norden, mangedoblede både indtjening og organisation gennem året.

22. juni 2026
1 min. læsning
Dette er en ALT tekst.

Vores porteføljeselskab ST Logistics A/S har aflagt årsrapport for 2025 – og det blev et rekordår på alle parametre. Selskabet, der er systemintegrator inden for robotautomation og førende på AMR-gulvrobotter i Norden, mangedoblede både indtjening og organisation gennem året.

Bruttoresultatet steg til 20,6 mio. kr. fra 4,9 mio. kr. året før – mere end en firedobling. Driftsresultatet (EBIT) voksede til 13,0 mio. kr. mod 2,2 mio. kr. i 2024, og årets resultat landede på 10,1 mio. kr. mod 1,7 mio. kr. Driftsmarginen udgjorde dermed 63 % af bruttoresultatet mod 44 % året før – vækst, der ikke blot er kommet i top- men også i bundlinjen.

Også balancen blev markant stærkere. Balancesummen voksede til 65,6 mio. kr. fra 19,7 mio. kr., de likvide beholdninger til 26,5 mio. kr. fra 8,5 mio. kr., og egenkapitalen til 12,0 mio. kr. fra 2,7 mio. kr.

Samtidig steg antallet af fuldtidsmedarbejdere fra fire til 16 i gennemsnit over året.

Et centralt skridt i 2025 var den internationale ekspansion. Med etableringen af STL Sverige og STL Europe GmbH har selskabet fået solidt markedsfodfæste i både Sverige og Tyskland.

For 2026 er forventningen yderligere markedspenetration i Sverige og Tyskland.